Enhedslisten vil tilbage i regionsrådet

Enhedslisten vil tilbage til regionsrådet. Enhedslisten lægger ikke stemmer til en borgerlig regionsformand, men uanset resultat af næste valg vil vi ihærdigt arbejde for, at der bliver mere åbenhed og mere indsigt i det, der foregår i regionen.

Vi betragter samarbejdet mellem kommunerne og regionen om en række sundhedsmæssige problemstillinger, som afgørende områder. Det fungerer ikke godt nok i dag. Udsigten til, at 17 sundhedsaftaler med kommunerne kan blive til en fælles, kan blive et fremskridt.

Enhedslisten har ikke overgivet sin sjæl til den sygehusplan som regionen har underlagt sig, vi vil forsat rejse debatten om unødvendige centraliseringer og udfordre den sygehusplan, som regionen har lagt til grund. Vi er grundlæggende imod denne plan. Vi frygter den vil betyde enden på Roskilde og Næstved som specialesygehuse.

Det er desuden et centralt punkt for Enhedslisten, hvilken rolle regionerne skal have. Enten skal de have mere politisk indflydelse eller også vil de blive en kortvarig parentes. Vi kæmper for det første.

Enhedslisen indleverede som de første deres kandidatliste tirsdag den 8. oktober. Vi stiller 37 gode kandidater til regionsrådet. Top 8 på denne kandidatliste er:

Bruno Jerup, Lektor, Næstved

Ursula Dieterich-Pedersen, Uddannelseskonsulent, Sorø

Bente Borreskov, SOSU-assistent Maribo

Alice Trauelsen, Førtidspensionist Ringsted

Bodil Steenberger, Folkepensionist, Slagelse

Åge Skovrind, Sproglærer Roskilde

Kim Mariegaard, Bibliotekar, Nykøbing Sjælland

Anja Eberhardt, Biolog, Fjenneslev
Bruno Jerup
http://sjaelland.enhedslisten.dk 
Indlægget er sendt til Sjællandske