Medarbejderindflydelse er vigtigt

Det er rigtig trist, at det ikke er lykkes, at lave en aftale om medarbejdernes indflydelse i region Sjælland.

Den kommunale og regionale samfundsproduktion, skal bygge på gensidig tillid og respekt. De ansatte skal have mulighed for, at komme med forslag til hvordan opgaverne skal løses og de skal ikke tromles af regionen.

Enhedslisten vil i øvrigt arbejde for, at de ansattes ytringsfrihed bliver udvidet. Offentlige og privatansattes mulighed for, at ytre sig om helt urimelige forhold og magtmisbrug er en nøgle til udviklingen af demokratiet.

Bruno Jerup
Enhedslisten
Indlægget har været bragt på Sjællandske mediers hjemmeside  www.sn.dk