Stands angrebene på den kollektive trafik

 Fjern angrebene på den kollektive trafik

Region Sjælland vil indskrænke busruter overalt i området – fra Odsherred til Gedser. I Lolland Kommune fjernes strækningen Maribo-Sakskøbing og dermed amputeres den direkte forbindelse Maribo-Vordingborg. Også Maribo- Rødbyhavn og Nakskov-Tårs har tidligere været lukningstruet. Finansieringen af Nakskov-Tårs ruten er stadig usikker. I Guldborgsund Kommune skal Nykøbing F.- Gedser ruten indskrænkes.

Enhedslisten fortsætter kampen mod angrebet på den kollektive trafik, indtil alle busindskrænkninger og busnedlæggelser er trukket tilbage. Enhedslisten i Region Sjælland har foreslået, at al bus- og lokaltogsdrift opretholdes ved at hente midler fra regionens udviklingskonto og fra den såkaldte bufferkonto.

Enhedslisten-Lolland opfordrer alle, der benytter den kollektive trafik, til

  • at kræve besparelserne i Lolland Kommune fjernet
  • at kræve besparelserne i den øvrige del af Region Sjælland fjernet, så vi let og ubesværet kan besøge familie, venner og bekendte i Gedser og på Sjælland.

Enhedslisten-Lolland uddeler fredag den 2. november flyers i Maribo og Nakskov vendt mod nedskæringerne. Vi protesterer mod de lokale nedskæringer, og vi protesterer mod indskrænkningerne i den øvrige del af regionen.

Enhedslisten Lolland v/
Søren Kolstrup
Hybenvej 21
4930 Maribo
Tlf. 2427 4281 el. 5478 3658