Nej til centralisering – Ja til bedre lokalt samarbejde

Enhedslistens folkevalgte i Regionerne fra hele landet har i weekenden den 2-3 februar 2019 diskuteret Regeringens sundhedsreform.

Reformen løser ikke problemerne med

– for få ansatte

– for få penge

– ulighed i sundhed

– et bedre psykisk helbred

Enhedslisten vil sikre flere ansatte og flere penge til sundhedsområdet.

Det vil vi for at forbedre de ansattes arbejdsmiljø og sikre en bedre kvalitet i sygdomsbehandlingen.

Den folkelige sundhed styrkes gennem lokale løsninger, der forhandles lokalt. Derfor skal det nære samarbejde om sundhed styrkes, og pengene til opgaverne skal fordeles i dette samarbejde.

For Enhedslisten er det vigtigt, at alle – også de socialt og mentalt udsatte – skal sikres rammerne for et godt helbred. Derfor skal Psykiatrien styrkes i særlig grad.

Enhedslisten vender derfor tommelfingeren nedad til regeringens udspil om en sundhedsreform.

Og vi kommer med vores eget forslag til et forbedret sundhedsvæsen i et regionalt- og kommunalt samarbejde.

Venlig hilsen
Ursula Dieterich-Pedersen
Regionsrådsmedlem for Enhedslisten
Knudsvej 2c, 4180 Sorø
Tlf.+45 2051 8277