V-S-DF fjerner EL ekstra bevilling til fødegangene !

Pelle Dragsted udtaler 1. deceber:
PAK HYKLERIET SAMMEN
“Noget af det første Venstre gjorde da de fik regeringsmagten, var at fjerne den bevilling til fødegangene på 250 mio om året, som Enhedslisten havde sikret under de sidste finanslovsforhandlinger under den sidste regering.”
Pelle Dragsted:
“Der er godt nok tykt med hykleri i reaktionerne på historien om de urimelige vilkår for ansatte og patienter på landets fødegange.
Det gælder først og fremmest Venstre.
Noget af det første Venstre gjorde da de fik regeringsmagten, var at fjerne den bevilling til fødegangene på 250 mio om året, som

Enhedslisten havde sikret under de sidste finanslovsforhandlinger under den sidste regering. Fordi forholdene allerede dengang var elendige.
Men hykleriet gælder vel egentlig også de partier (DF og S), der stemte for det regionale akt-stykke der fjernede bevillingen?
Og sandheden er faktisk også, at det var en kamp fra hus til hus med daværende finansminister Bjarne Corydon overhovedet at få afsat øremærkede bevillinger til fødegangene. Det var ikke med socialdemokraternes gode vilje, at den bevilling blev en del af finansloven.
Endelig – og det er måske det allerværste. Misæren ude i vores sundhedsvæsen, skyldes først og fremmest det krav om produktivitetsforbedringer på 2 pct. om året, der har kørt år efter år efter år, med den konsekvens at samme antal medarbejdere skal løse langt flere opgaver i dag end da nedskæringerne startede.

Produktivitetskravene har været stillet uanset om regeringen var ledet af Venstre eller Socialdemokraterne.
Så helt ærligt – Pak hykleriet sammen. Hvis I mener noget med de bekymrede miner ovenpå de seneste historier om misforholdene på fødegangene, så meld klart ud, at der skal gøres op med den årlige nedskæringsmølle der i årevis har kværnet vores sygehuse.”