Slip svinene fri!

Skal vi sætte svinene fri?

Vil du også have sunde og glade grise, rent grundvand i hanen, fjorde, vi kan fiske og bade i og et reelt bæredygtigt landbrug? Det vil vi i Enhedslisten! For den industrielle svineproduktion i Danmark medfører:

  • massiv forurening af vores miljø.
  • massive lidelser for dyrene i svinefabrikkerne
  • giftstoffer i vores drikkevand
  • massivt antibiotikaforbrug
  • en voldsom klimabelastning.
  • afskovning pga. dyrkning af soja til svinefoder

Mange tror, at Danmark har et princip om, at forureneren betaler. At virksomheder her selv betaler regningen for den forurening, deres produktion medfører. Det er bare ikke rigtigt.  Hvem betaler for, at der er pesticider i vores drikkevand og at vi oplever iltsvind i de danske farvande? Det gør helt almindelige danskere uden nogen andel i landbrugets forurening.

Derfor forlanger Enhedslisten et totalt stop for udvidelsen af svineproduktionen. 25.000 svin dør hver eneste dag i Danmark. Femogtyvetusinde! Det er en helt uholdbar produktionsform

I Enhedslisten vil vi sætte svinene fri!