I valgkampen var der masser af valgløfter, både fra Socialdemokratiet, SF og de radikale om løft af sundhedssektoren, kritik af overdreven centralisering, kritik af overbelastningen af personale, for bedre normeringer, samt forholdene for patienterne i psykiatrien. Disse valgløfter skabte et kæmpe håb i befolkningen om at deres og de ansattes utallige protester ville medfører et politisk skift i den førte politik.
Så den Socialdemokratiske regering, som med økonomi forhandlingerne for regioner og kommuner nu står ved deres første store prøve på, om de vil omsætte deres valgløfter til reelle løft i velfærden og sundhedssektoren, har alle muligheder for at markerer et politisk paradigmeskift til det bedre.
Alle undersøgelser viser, at der skal afsættes mindst 2 Mia mere til sundhed og 1 Mia mere til Psykiatrien, hvis sundhedssektoren skal kunne følge med det stigende antal ældre og kroniske syge. Men det er slet ikke tal i denne størrelsesorden der er på bordet. Og hvis der skal rettes op på tidligere års udsultning, så vi ikke bare forsøger at følge med den demografiske udvikling, så skal vi helst højere op. Hvert år i adskillige år.
Det udtrykte Socialdemokratiet forståelse for under valgkampen, men hvad med Socialdemokratiet i regering ?
Det er nu vi skal protestere overfor Socialdemokratiets mulige svigt og presse støttepartierne. Ikke mindst SF og De Radikale, som begge fik kæmpe fremgang på at love forbedringer i valgkampen, må vi spørge, “vil I sammen med os forsøge at opbygge det nødvendige pres, nu” ?
Mange af de hundrede tusinder borgere, som havde set frem til reelle forbedringer vil spørge sig selv, hvorfor Socialdemokratiet ikke engang vil indfri deres egne valgløfter, når der er politisk flertal for det og masser af penge ??
Hvis resultat ender, som det ser ud nu, så må det jo skyldes at Socialdemokratiet under Mette Frederiksen vil føre den samme borgerlige økonomisk politik dikteret af EU, som under Helle Thorning Smith. Men kan det virkelig passe ?
Der er ellers masser af skatte lettelser, lettelser i registrerings afgifter osv fra den borgerlige regerings tid, der kunne rulles tilbage, beskatning af de multinationales og medicinalbranchens kæmpe profitter og finanstransaktioner, skattesnyd mm. der kunne stoppes, så der kunne skabes et endnu bedre økonomisk råderum end det der er allerede nu, så det kan ikke skyldes økonomiske årsager !
Vores konklusion må derfor være, at kun pres fra de ansattes organisationer, fra de ansatte, fra patient organisationer, fra arbejderklassen og brede grupper i befolkningen kan sikre at de nødvendige midler afsættes.
Ud over Finanslovs forhandlingerne, så er de årlige økonomiforhandlinger med kommunerne og regionerne den vigtigste politiske/økonomiske kamp for sundhed og velfærd i Danmark. Ingen accept af fagbureaukratiske manøvre med at “holde krudtet tørt” til eventuelle senere forhandlingerne o.lign. i forsøg på at frede den Socialdemokratiske regering. Det er nu, der skal protesteres.
Jørgen Holst
Medlem af regionsrådet for
Enhedslisten Region Sjælland.
