Ja til geotermisk varme – Nej til olie boringer på Lolland.

GEOTERMI – I KOMMUNALT EJE
25. august 2017 Pressemeddelelse –

Geotermi – i kommunalt eje.
Nej tak til olie og gasboring på Lolland, lød det fra borgmester Holger S. Rasmussen på Maribo Torv torsdag den 24. august om eftermiddag. Det var befriende tale. Hvor Socialdemokratiet på landsplan har givet grønt lys til fortidens olie- og gasboringer, men dog har taget forbehold over for fracking metoden, træder socialdemokraten Holger S. Rasmussen nu fuldtonet i karakter.

Men de gode meldinger ville ikke ophøre.
Borgmesteren præciserede, at geotermi var en vedvarende energikilde, som burde have vores lokale interesse. Efterforskning efter geotermi har nemlig ikke på noget tidspunkt tidspunkt medført fracking, lød det fra borgmesteren. Det er korrekt. I Thisted, i Sønderborg og på Amager udnytter man jordens varme vand uden at have gjort brug af fracking.

Enhedslisten er ivrig tilhængere af geotermi, udtaler Søren Kolstrup. Men vi mener også, at det skal være Lolland Kommunes eget energiselskab, der udnytter denne energikilde. Jordens varme vand tilhører fællesskabet, ikke private selskaber, fortsætter Søren Kolstrup.

Søren Kolstrup (Ø)
Tlf. 2427 4281