Afskaf produktivitets kravet !

SKURKEN ER PRODUKTIVITETSKRAVET

Bredere opbakning til Enhedslistens kamp mod produktivitetskravet.
——————————–
Peder Hvelplund MF, Enhedslistens sundheds politiske ordfører udtaler 29. december 2016:

“S og DF siger nu de støtter Enhedslistens krav om at afskaffe Produktivitetskravet på Sygehusene!

Det lover Enhedslisten er et løfte de vil blive holdt fast på!
EL: Glædeligt med flertal mod Produktivitetskravet
S og DF har nu meddelt at de støtter Enhedslistens krav om at afskaffe Produktivitetskravet, der årligt pålægger sygehusvæsenet at levere ydelser for 2% mere uden at få tilført flere midler. Det betyder der nu er et politisk flertal for at afskaffe Produktivitetskravet frem til økonomiforhandlingerne med Regionerne.

Enhedslistens Sundheds- og psykiatriordfører Peder Hvelplund siger

– Det er glædeligt at S og DF nu støtter kravet om afskaffelse af det rigide krav om produktivitetsstigninger på 2% på Sygehusene. Så sent som i sommers stemte både DF og S for økonomiaftaler der indebar præcis det krav. Som DF og S har gjort lige siden 2003. Derfor er det positivt at de nu har erkendt at det er en helt absurd måde at styre Sygehusvæsenet på.

– Produktivitetskravet har dramatiske konsekvenser for arbejdsmiljø, patientsikkerhed og kvalitet i hele Sygehusvæsenet. Det er klart at når man skal levere 30% flere ydelser end man gjorde i 2003 har det enorm betydning for kvaliteten for personale og patienter. Det er en rigid målstyringstankegang hvor kvalitet kun måles i Excel-ark, fremfor af det sundhedsfaglige personale.
Vi må overlade de sundhedsfaglige vurderinger til det sundhedsfaglige personale.

– Enhedslisten har allerede anmeldt en Forespørgselsdebat om Produktivitetskravets konsekvenser for kvalitet, arbejdsmiljø og patientsikkerhed. Her vil vi holde S og DF fast på løftet om at afskaffe Produktivitetskravet. Det er helt afgørende for det sundhedsfaglige personale at få en garanti for at de rigide målstyringskrav bliver afskaffet så fagligheden igen kan komme i højsædet.”
Læge gjorde det billigere og bedre, men systemet var imod